Tre retters menu, der hjælper dig til at score

Tre retters menu, der hjælper dig til at score

Hvis du snart skal på en date, hvor du skal servere mad for din mulige nye kæreste, er det en god ide, at du tænker dig om i forhold til, hvad du skal servere. Du vil helt sikkert gerne imponere vedkommende, så han eller hun kan lide dig endnu bedre. 

Vi giver dig her tre bud på en menu, der hjælper dig til at score. Ingen af retterne er dog særligt svære at tilberede. Opskrifterne har vi fundet i dk-kogebogen.dk. En online kogebog, hvor der findes et væld af forskellige former for opskrifter. 

1. Bagte auberginer

Hvis du vil lave en virkelig nem forret, er det en god ide at vælge denne, der faktisk kan tilberedes i mikroovnen. Du skal bare bage auberginen, tage det bagte kød ud af den, skære det meget fint og blande det med tomatpure, rødløg og krydderier. Det hele kan du anrette med oliven og feta. 

2. Risotto

Til hovedret er det en god ide at vælge en risotto. Den tager noget tid at tilberede, men er overhovedet ikke svær at lave. Hele tricket er, at du bruger masser af god ost med smag, noget hvidvin og lækre friske ingredienser. Det er muligt at variere en risotto ud i det uendelige. Stort set lige meget hvad din date kan lide, vil det derfor være muligt at komme det i. Du kan dermed både tilberede den med kylling og bacon, med spinat og edamamebønner eller med rejer eller stykker af fisk. 

3. Chokoladekage

Medmindre du ved, at din date ikke kan lide chokoladekage, vil denne form for kage helt sikkert være et hit. Den er supernem at tilberede, du skal bare blande ingredienserne sammen og bage den i ovnen. De fleste af ingredienserne er nogle, som du alligevel har i køkkenet for eksempel hvedemel, sukker, æg, mælk og kakao. Derudover skal du også bruge bagepulver, vaniljesukker og smør.