fadølsanlæg

læskende fadøl i venners lag

læskende fadøl i venners lag

advertorial

Der er noget særligt læskende ved en skummende velskænket, perlende kold fadøl på en varm dag og noget hyggeligt ved at nyde en øl eller to i venners selskab. Du kan også få dit eget fadølsanlæg til køkkenet der hjemme.

Her til lands er øl en drik vi ofte nyder i sociale sammenhænge. Der er mange som foretrækker en velskænket fadøl frem for en dåse- eller flaskeøl, fordi den virker friskere og man får aromaen bedre med i et fadølsglas. På den anden side vil nogen mene, at en øl hurtigt bliver doven og flad og dermed kedelig, når den skænkes op i et glas. I en flaske iltes øl ikke nær så hurtigt som i et glas, hvor der er en stor åben overflade.

Mange forbinder nok fadølsanlægget med en stribe skinnende haner med beværtninger og cafeer. Anlæg til at skænke fadøl fås i mange udgaver og størrelser. Du kan også få et anlæg, der kan stå hjemme i køkkenet.

fadølsanlæg 

Stadigt mere spændende ølkultur i Danmark

For få årtier siden var det danske ølmarked præget udelukkende af et par enkelte meget store bryggerier. Der var ikke så meget at vælge imellem som der er idag. Heller ikke udenlandske mærker fyldte meget på hylderne og i fadølsanlæggene her til lands. Det har ændret sig. Dels har mange af de store udenlandske bryggerier fået fodfæste på det danske marked. Dels er der opstået en masse mindre lokale bryggerier rundt om i landet.

Vi er blevet beriget med det, der kaldes mikrobryggerier, der er skudt op over alt i landet – næsten hvert lille lokalområde har efterhånden mindst et lille specialbryggeri. Der er også kommet gang i brygning af øl hjemme i privaten. For år tilbage bryggede folk vin hjemme i kældere. Nu er det forskellige sorter af øl, der blive brygget i kældrene rundt omkring.